Mason holdt 2 års fødselsdag

Sådan gik fødslen

Mandag den 19/6 kom min lille prinsesse til verden kl. 10.32 ved planlagt kejsersnit.

Det var sådan en god oplevelse denne her gang. Dagen startede med, at vi mødte ind på fødegangen kl. 8.00, hvor man blev vist ind på et værelse, hvor man kom tilbage til efter fødslen. Derefter skulle der skiftes tøj, før man kunne gå ned til operationsstuen.

Der var lidt ventetid, men lidt i 10 gik vi ned operationsstuen, hvor jeg skulle have rygmarvsbedøvelse, som gør, at man bliver bedøvet fra under brystet og nedefter. Det var det eneste, jeg var nervøs for om gjorde ondt, men det kan sammenlignes med et myggestik, når den lige bider dig.
Derefter gik de igang. Jeg blev lagt ned, og min veninde fik lov at sidde oppe ved mit hoved. Derefter begyndte de at åbne maven op og på ingen tid var hun ude. Hun kom direkte op til mig, og så stod det ud med tårer hos både mig, men også min veninde. Sådan en stor oplevelse igen at få sit barn ud og se hun er sund og rask.

Mynte var 51 cm lang og hele 3900 gram, da hun kom til verden. Så gode kinder og lår, og hun havde så meget hår på hovedet. Helt perfekt prinsesse.

Jeg vægtede at have min veninde Pernille med, da hun har været der altid og fra starten af det hele. Derudover er det hende, der skal være gudmor for Mynte, og derfor var det oplagt, at det var hende den store dag skulle deles med.
Også fordi hun selv har sagt at lige meget hvad, kommer hun til alt, der har noget med mine små guldklumper at gøre, og det er noget, som jeg vægter højt.

  

I videoen kan man få en fornemmelse af, hvor meget de rykker med ens mave. Bare rolig man ser intet?

   

2 kommentarer

  • Heidi

    Hvorfor er det et egoistisk valg? Hun har hele tiden sagt at hun ville have en tæt søskende til Mason. Derudover kan Melissa jo vælge at fortælle hendes datter det når tid er. Jeg kan virkelig ikke se problemet i at folk vælger en anonym sæddonor – vægler mange jo efterhånden og havde jeg også gjort hvis jeg ikke havde fået mine 3 børn med min mand. Vi lever heldigvis i et frit land 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gæst

    Det er enormt egoistisk at vælge en anonym sæddoner. Hvorfor har du frataget din datter muligheden for at få informationer om sit biologiske ophav?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mason holdt 2 års fødselsdag